I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens demokratikanon (som InsertCoins-bloggen gransker nærmere her) pointerer Naser Khader (her), at demokratiet er presset af ’demokratiske analfabeter’.
'Kanon' er græsk for 'rettesnor' eller 'målestok'. I den vestlige, kristne historie har man brugt begrebet 'at kanonisere' til at helliggøre bestemte tekster som de sande normdefinerende skrifter.
Denne tilgang til samfundets normative udgangspunkt gjorde man imidlertid op med ved fremkomsten af den moderne tænkning. Fra at tage udgangspunkt i dogmatisk etablerede helliggjorte skrifter – altså de kanoniserede tekster, der påståedes at afspejle en ubetvivlelig guddommelig Fornuft – tog man omkring normative spørgsmål i stedet afsæt i den menneskelige fornuft. Den menneskelige fornuft er, modsat den guddommelige, kendetegnet at være principielt begrænset og dermed fejlbarlig. Dette indebærer, at ethvert magtprincip til enhver tid er til principiel diskussion og således netop ikke er hellig.
Idéhistorisk betragtet er det denne tankegang, det moderne demokrati udspringer af. Når magten ikke kan legitimeres med henvisning til Gud, må legitimering henvises til menneskets – eller ’folkets’ – aktive legitimering. Magtens principper er således altid potentielt foreløbige og til diskussion. Moderne demokratiers institutionelle kendetegn – retsstaten, magtens deling, frihedsrettigheder, velfærdsgoder mm. – er kendetegnet ved at udgøre nødvendige betingelser for, at samfundsborgere kan problematisere og kritisere magten. De er midler til, at magten og principperne bag den ikke helliggøres.
Set i dette lys nærmer selve begrebet 'demokratikanon' sig det, vi i filosofien kalder en contradictio in adjectio, dvs. et begreb, der i og med sin egen betydning er en modsigelse i sig selv. Demokratiets princip er så at sige, at principper ikke må helliggøres – kanoniseres. Selve idéen om at kanonisere moderne demokratiske principper er altså absurd.
Så jeg er helt enig med Khader: Demokratiet er så sandelig presset af demokratiske analfabeter!
13 marts 2008
Demokratiske analfabeter
Etiketter:
demokrati,
endelighed,
fornuft,
modernitet,
normativitet,
religiøsitet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Pas lige på med ordene.
En demokratikanon er netop, som du også selv starter med at pointere, en rettesnor, en målestok. Men vel at mærke en, i den grad, menneskelig en af slagsen.
Jeg har ikke hørt nogen mene, at den ikke kan kritiseres.
Den er fin til at navigere efter, men ikke et mål i sig selv.
SUS
Selvfølgelig kan man ikke finde nogen, der siger, at man ikke må kritisere kanonen. (Det vil jo være politisk selvmord i et moderne samfund). Men dette er ikke pointen i indlægget: Snarere taler jeg om den politiske *funktion*, demokratikanonen har. Du overser min pointe om kanonbegrebets vestlige historie. Kanonisering har i tidens løb netop *fungeret* som en helliggørelse. Dermed har kanonisering fungeret, ikke som en debat-skaber, men som debat-lukker. Selv om projektet af regeringen præsenteres som en debat-skaber, så er kanonisering som middel til debat - netop grundet sin historie - dybt mistænkelig. Denne mistanke bekræftes yderligere med Khaders idé om oversættelsen af kanonen til arabisk - og regeringsrepræsentanters positive tilkendegivelse heroverfor. Demokratikanonens formål skal snarere forstås som en 'pakke' af indiskutable værdier, som man ('man' vil selvfølgelig sige de problematiske muslimer) skal tage til sig for at blive 'rigtig demokrat'.
Hvorfor er demokratianonen i øvrigt 'fin at navigere efter'?
Kanonisering, som jeg forstår det, er det udtryk, der mest anvendes i forbindelse med katolikkers ophøjelse af "særligt" hellige mennesker til helgener.
Tror du for alvor på, at en demokratikanon, nogensinde vil blive ophøjet til helgenstatus. Jeg synes det giver mere mening, at opfatte demokratikanonen, som et ufuldstændigt søkort. De vist nok 31 "punkter" er pejlemærker, der kan bruges, hvis man er i ukendt farvand. Navigation.
SUS
Igen: Du misforstår pointen. 'Helliggørelse' eller 'kanonisering' har i denne forbindelse intet med helgenstatus at gøre eller lignende... Det er 'helligt' i betydningen at fungere som det urørlige, det indiskutable. demokratiet er, jf. pointerne i mit indlæg, i sit væsen det modsatte.
@ Søren
Din kritik går altså først og fremmest på kanonens politiske og samfundsmæssige kontekst. Her er jeg fuldstændig enig. Kanonudspillets invitation til debat fremstår i denne forbindelse som en trojansk hest og som endnu et nationalkonservativt udspil i den igangværende kulturkamp.
Dit indlæg er imidlertid en smule uklart på dette punkt. Efter min mening ser det ud som om kritikken går på kanonbegrebet som sådan – at det principielt er uforeneligt med demokratibegrebet, og at kanonbegrebet i dets traditionelle og nuværende forstand altså er identiske størrelser. Men som din kommentar ovenfor så udmærket gør rede for, går sammenligningen altså på kanonbegrebets funktion, traditionelt såvel som i den konkrete sammenhæng.
Hvis man ser bort fra kanonens politiske og samfundsmæssige kontekst – altså dens formodede funktion – rummer den dog en række kvaliteter. Dels understreger den at det nuværende vestlige demokrati er resultatet af en historisk udvikling og altså ikke er absolut givet. Bemærk fx at kanonen er delt op i politiske tekster, historiske begivenheder og filosofiske strømninger. Dels lægger kanonens sidste punkt op til en fortsat diskussion og udvikling af demokratibegrebet. Jf. Tøger Seidenfadens bemærkninger i onsdagens Deadline.
Jeg så bestemt hellere man havde kaldt kanonen noget andet. Men alt andet lige er den vel et fornuftigt bud på hvad demokrati faktisk er - lige nu? Og i dit eget indlæg forudsætter du vel også en slags demokratiforståelse (man kan bringe i spil) - nemlig de institutionelle rammer der udgør de nødvendige betingelser for at individet har frihed til og mulighed for at kritisere magten.
P.S.: Du linker til Politiken.dk. Få hellere det fjernet inden du mister din politiske og økonomiske uafhængighed ;)
Hej Henrik, tak for din kommentar
Nu skriver jeg bevidst polemisk op imod udspillet og i særdeleshed udtrykket ’demokratiske analfabeter’, og indlægget skal selvfølgelig læses i lyset heraf.
Min pointe med at gribe til kanonbegrebets historie er at lede opmærksomheden hen på begrebets funktion – regeringens brug af begrebet kan netop afsløres som alt andet end et åbenhjertet oplæg til debat, netop ved indirekte at vise at regeringen i realiteten bruger begrebet ganske ’traditionelt’.
Jeg er selvfølgelig klar over, at det nutidige kanonbegreb ikke i alle dets konotationer er det samme som det traditionelle. Jeg skriver også, at ’demokratikanon’ *nærmer sig* en modsigelse i sig selv. Om begrebet i realiteten er det, afhænger selvfølgelig af konkrete indholdsbestemmelser af henholdsvis ’demokrati’ og ’kanon’.
Fint nok at komme med et bud på, hvad demokrati er, det er jo, som du skriver, netop til dels mit eget ærinde. – Det er selve kanoniseringen af budene, jeg reagerer imod (og den funktion, kaoniseringen får). Vi kan da kun håbe, at kanonen kan udbrede en større forståelse for demokratiets historie. Men i forhold til pointen om dens fremmed-baskende politiske funktion anser jeg dette for urealistisk. Der er også et vist induktivt belæg for skepsis: De andre af regeringens kanonener har heller ikke fremmet den større forståelse, de står vist nærmest og samler støv på bibliotekerne.
Og til sidst en reklame: Poltiken er verdens bedste avis – særligt deres utallige familien-danmark-forbruger-helvede-sektioner, der virkelig bidrager udbredelsen af gode borgerdyder såsom købekraft og kritisk priskiggeri. :O)
Send en kommentar